En gang blev jeg ringet op af vores socialrådgiver. Bagefter kom jeg til at græde. Derefter skrev jeg nedenstående digt. Mennesker med autisme er dybt afhængige af andres forståelse. Forældre til børn med autisme er derfor afhængige af andres forståelse. Manglende forståelse kan medføre alvorlig angst hos forældre. Den angst kan ikke behandles ved at forældrene mødes med krav om at give mere slip. Det handler om at tilvejebringe tryghed og tillid til. at barnet kan stå selv - med støtte - eller at andre kan tage over. Først dér, kan forældre slippe.
DIGTET:
Jeg sender dig ud i verden
som du ikke passer ind i
blandt andre som ikke forstår dig
Jeg sender dig ud i verden
hvor du falder
og slår dig
Jeg sender dig ud i verden
med alle dine smukke drømme
og ser dig blive knust
Jeg sender dig ud i verden
og sender min sjæl med dig
hver gang
Jeg går ud i verden
og prøver at ændre den
så den passer bedre til dig
Det er en stor verden
der er så lidt tid
og du har så store følelser
Jeg er ikke bange for at dø
Jeg er bange for at forlade dig
Jeg sender dig ud i verden
fordi du skal lære at klare dig
uden mig